september 6, 2021

Forbedr dine relationer med psykodynamisk / psykoanalytisk terapi

Psykodynamisk terapi er en dybdegående form for samtale- og psykoterapi, der tager udgangspunkt i Freuds psykoanalytiske principper. Fokusset i psykodynamisk terapi er rettet mod at støtte og styrke klienten i at udtrykke, genkende, anerkende, forstå og ikke mindst acceptere de negative, modsætningsfyldte og irrationelle tanker, denne måtte opleve.

Der skelnes imidlertid ikke mellem psykoanalytisk og psykodynamisk terapi, for begge terapiformer tager udgangspunkt i Freuds psykoanalytiske lære. Det betyder i praksis, at behandlingsformerne beskæftiger sig med analysen af de følelsesmæssige, interpersonelle og relationelle mønstre og dynamikker, som forankres ubevidst gennem livet.

Der kan være tale om negative hændelser, opvækst, traumer eller konflikter, der har rodfæstet sig i det underbevidste, og som påvirker klientens følelsesliv i dag. Gennem analyse af disse hændelser m.v. opnås en forståelse for egne adfærds-, reaktions- og tankemønstre; og gennem forståelsen bliver det muligt at foretage positive forandringer.

Målet for den psykoanalytiske terapi

Der kan være mange individuelle grunde til at opsøge en professionel behandler. Måske man har svært ved at indgå i relationer; måske man har behov for at opnå indsigt i egne tanker, eller måske man ønsker at forstå egne måder at reagere og agere på.

Måske man lider af angst, stress eller depression, eller måske man synes livet er svært og uoverskueligt. Uanset hvad, man kommer med, er der ofte en sammenhæng mellem ens livserfaring og nuværende situation, og det er målet med psykoanalytisk terapi at kortlægge dette forhold.

Når først analysen er foretaget, er det lettere for klienten at begynde at arbejde med forståelsen og accepten af de underliggende præmisser. Gennem forløbet med terapeauten støttes klienten i bedre at kunne bruge sine erfaringer og evner til at forbedre, udvikle og opretholde mere tilfredsstillende forhold, samt til at håndtere negative tankemønstre.

Det er således målet med psykodynamisk terapi, at tankernes magt skal mindskes og relationelle kompetencer forbedres, så livsglæde, mental sundhed og selvværd styrkes hos klienten.

Psykoanalytisk terapi i praksis

Første skridt er at finde en kvalificeret behandler, man er tryg ved. Tilliden er en forudsætning for et succesfuld forløb, da dette beror på åbenhjertighed og dybdegående personlige indsigter.

Når man har fundet den rette terapeaut, vil denne gennem samtale og spørgsmål hjælpe og støtte klienten i at italesætte, hvilke dynamikker og mønstre, der virker begrænsende, drænende eller angstprovokerende i hverdagene.

Psykodynamisk terapi beror på den antagelse, at psykiske udfordringer er et produkt af - eller en reaktion på - ubearbejdede følelser eller fortrængte hændelser. Derfor er det en naturlig del af processen sammen at tale sig frem til de underbevidste mekanismer, der er på spil.

Italesættelsen af tanker, følelser, drømme, ønsker og fantasier ligger front and center i behandlingen, men i virkeligheden er det accepten og forståelsen heraf, der i sidste har potentiale til at skabe forandringer.

Længden af et behandlingsforløb med psykodynamisk terapi afhænger af problemstillinger, situation, livserfaring, graden af den psykiske belastning og andre psykosociale faktorer. Forløbet kan derfor heller ikke sættes på formel, og mens nogle klienter gør store fremskridt efter få sessioner, kan det for andre være nødvendigt at fortsætte behandlingen over en længere periode.

Sådan opnås en bedre forståelse for psykoanalytiske principper

Selvom internettet og fagbøger er gode kilder til at give indblik i psykoanalysens grundlære, er det først igennem uddannelse og praksisanvendelse, at teorien for alvor bliver omdannet til et effektivt middel og behandlingsredskab mod psykiske udfordringer på professionelt plan.

Hos Dansk NLP Institut tilbyder de både uddannelse og kurser inden for coaching og psykoterapi, og det er bl.a. herigennem, at man får den nødvendige viden, indsigt og værktøjskasse til at kunne hjælpe, guide, rådgive og behandle mennesker med personlige, sociale eller psykiske udfordringer.

Styrk dine kompetencer inden for kommunikation, ledelse, udvikling og samarbejde

Ring på telefon: 70 10 11 70 - Hverdage kl. 09-16
eller send os en mail på: post@institutforpsykoterapi.dk
Institut For Psykoterapi - Hornemansgade 36A - 2100 København - Telefon: 70 10 11 70 - post@institutforpsykoterapi.dk
Copyright © Institut For Psykoterapi 2021