Kognitiv terapi, eller kognitiv adfærdsterapi, er en effektiv behandlingsform, der fokuserer på de leveregler og negative tanker, man har om sig selv, og på de uhensigtsmæssige handlinger man foretager, som følge af tanker, følelser og fysiske fornemmelser.
Som terapiform anvendes metoden til behandling af psykiske lidelser som angst og depression, men kognitiv terapi er også særdeles effektiv mod andre lidelser som PTSD, spiseforstyrrelser, stress, i forbindelse med traumer m.m.
Definition: hvad betyder kognitiv terapi?
Når man snakker om det kognitive, om kognition, drejer det sig om evnen til at tilegne sig viden eller indsigt gennem tænkning, undersøgelse, erfaringer osv.
Som psykoterapeutisk metode har kognitiv terapi altså til formål at identificere og ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre, så man ikke længere tynges og overvældes i hverdagen.
Der er tale om et opgør med automatiske negative tanker og leveregler, samt den undgåelses- og sikkerhedsadfærd der medfølger, og målet er at forbedre livskvaliteten gennem aktiv eksponering.
Kognitiv terapi - metoder i hverdagen
I kognitiv adfærdsterapi arbejder man ud fra sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Disse påvirker hinanden gensidigt i større eller mindre grad, og sammenhængen beskrives ofte som den kognitive diamant.
Første skridt i behandling med kognitiv terapi er derfor at få adskilt tanker, følelser, fysiske fornemmelser og adfærd fra hinanden, for derefter at kunne identificere og vurdere, hvordan disse elementer hænger sammen, vedholder og forstærker hinanden i dagligdagen.
Følelser og kropslige fornemmelser kan være vanskelige at kontrollere og ændre direkte. Men vi kan ændre på tanker og adfærd. Og da alle fire elementer er så tæt forbundet, har ændringer i tanker og adfærd indvirkning på følelser og fysisk ubehag.
Automatiske tanker og leveregler
Ændringen sker imidlertid gennem aktiv eksponering. I samarbejde med terapeauten eller coachen identificeres og noteres de forvrængninger, leveregler og automatiske negative tanker, der påvirker personen som helhed.
Registreringen af tanker og adfærd beror ofte på en række spørgsmål som:
- Hvilke tanker oplever man, når man føler sig trist, bange, opgivende eller andet?
- Hvad var indholdet i tankerne?
- Hvilken reaktion mærkede man i kroppen, da tanken dukkede op?
- Gav tanken billeder for det indre blik?
- Er der tanker, der altid går igen? Tænker man det samme? Har tankerne et tema?
Det kan være svært at identificere ens tanker, lige når de opstår. Dog er det vigtigt, at få dem noteret og skrevet ned umiddelbart efter, at tanken er væk, og ubehaget har lagt sig.
Det er naturligt, at man forsøger at undgå at blive i de situationer, der medfører ubehag. At ville tænke på noget andet eller forsøge at finde en udvej. Det kan føles overvældende at blive i eller genopleve, men måden at overvinde frygt og bryde med negative mønstre starter her.
Alternative tanker er kognitiv terapis bedste værktøj
Ved at registrere negative notationer, kan man aktivt arbejde videre med en vurdering af tankemønstrenes troværdighed:
- Hvor overbevist er man om, at tanken er sand på en skala fra 1-10?
- Hvor sandsynlig er den?
- Hvad nu hvis tanken er sand? Hvad er det værste, der kunne ske?
- Hvis tanken er sand, hvad kan man så gøre?
Når først vurderingen er foretaget, vil man lettere kunne komme på alternative modtanker i samarbejde med terapeauten eller coachen. Lider man f.eks. af angst, kan det kropslige ubehag udløse en tanke om, at man besvimer eller er ved at dø. Disse tanker kan imidlertid erstattes med tanker som:
Jeg ved, det er angstsymptomer. De er ubehagelige, men ikke farlige. Jeg er aldrig besvimet af et angstanfald, og jeg ved, at man ikke kan dø af det.
Erfaringer med kognitiv terapi viser, at jo mere man træner sig selv i at erstatte negative tanker med alternative modtanker, jo større indvirkning har det på ens adfærd og kropslige fornemmelser.
Eksponering er vejen ud af ubehag
At gribe fat i negative tanker og identificere egen undgåelsesadfærd kræver øvelse, vilje og hårdt arbejde. Men ved at opsøge situationer, man ved, at tanker og ubehag udløses i, kan man aktivt arbejde med de alternative tanker.
Kognitiv terapi er en proces, og der kan være behov for at øge eksponeringen gradvist og gentage den over længere tid. Det kan føles overvældende og til tider uoverskueligt - men erfaring viser, at netop denne metode er en effektiv vej ud af ubehag og frem mod en bedre, mindre begrænsende tilværelse.
Kognitiv terapi mod angst og depression hos børn, unge og voksne
Med udgangspunkt i de elementer, der er beskrevet ovenfor, er kognitiv terapi en effektiv behandlingsform mod psykiske lidelser som angst og depression - uanset om man er barn, ung eller voksen.
En coach eller psykoterapeaut med speciale i kognitiv adfærdsterapi kan være en stor hjælp, hvis man har en eller flere psykiske lidelser i let til moderat grad. Lider man derimod af svær angst og depression, kan det imidlertid være nødvendigt at samarbejde med en psykolog eller psykiater ved siden af, så forudsætningerne for en udbytterig behandling maksimeres.
Hvad er forskellen på psykoterapi og kognitiv terapi?
Helt grundlæggende anskues kognitiv terapi som en retning inden for psykoterapien. Begge terapiformer har til formål at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der har det svært eller oplever vanskeligheder i hverdagen.
Fælles for begge behandlingstyper er, at de tager udgangspunkt i tillidsfulde samtaler mellem terapeut og patient. Men hvor psykoterapien overordnet består i at adressere og bearbejde tanker, følelser og hændelser gennem samtale, der søger kognitiv terapi aktivt at ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre gennem eksponering og omstruktureringer af tanker, følelser og handlinger.
Er du nysgerrig på psykoterapi som terapiform, kan du læse mere og blive klogere på hvad psykoterapi er her. Du har også mulighed for at uddanne dig til psykoterapeat eller tage et coaching kursus og styrke dine nuværende kompetencer.
