Når man snakker om det metakognitive, snakker man om evnen til at tænke over sin egen måde at tænke på. Det handler om, at man øver sig i at betragte sine egne tanker ude fra, så man bliver bevidst om sit eget tankemønster.
Som behandlingsform bruges metakognitiv terapi til at hjælpe og guide personer til at anskue og udfordre de negative tanker og tankeprocesser, der udløser og fastholder en tilstand af kropslige reaktioner og fysisk ubehag.
Når først bevidstheden om og identifikationen af disse tanker har fundet sted, kan man via øvelser demonstrere, at de uhensigtsmæssige overbevisninger og formodninger i virkeligheden er overdrevne, irrationelle og illusoriske. Og gennem denne forståelse kan mønstret brydes, symptomerne reduceres, og livskvaliteten komme igen.
Grundprincippet i metakognitiv terapi
I andre terapiformer som f.eks. psykoterapi og kognitiv adfærdsterapi arbejder man ud fra, at tanker og følelser har betydning for ens psykiske helbred. I metakognitiv terapi mener man imidlertid ikke, at tankernes indhold har betydning for menneskets trivsel. I stedet er det personens tanker om tankerne og responsen herpå, der er i fokus.
Psykisk mistrivsel kan nemlig opstå, når man har et overdrevet fokus på bekymringer, grublerier og negative følelser. Der er tale om et uhensigtsmæssigt, kognitivt tankemønster, der udløser og fastholder symptomer og ubehag. Dette mønster kaldes i fagsprog for CAS.
CAS sætter hjernen på overarbejde
CAS er en forkortelse for Cognitive Attentional Syndrom, og termen henviser i al sin enkelhed til det reaktionsmønster, en person har overfor egne negative tanker og tankeprocesser.
I metakognitiv terapi anses CAS for at være den egentlige, bagvedliggende årsag til psykisk mistrivsel og invaliderende lidelser som angst og depression. Heldigvis er CAS ikke et medfødt personlighedstræk, men snarer et udtryk for dårlige tankevaner, som man gennem terapi og øvelser kan lære at deaktivere.
Metakognitiv terapi øvelser i hverdagen
En klassisk metakognitiv øvelse kaldes for vindueøvelsen. Her noteres patientens metaantagelse eller triggertanke direkte på vinduet, som f.eks. “hvad nu hvis jeg går ned med stress?”
Øvelsen består nu i at se direkte igennem det, der står skrevet på vinduet:
- Ret fokus væk fra tanken og over på det, som er uden for vinduet.
- Hvad ser man lige bag tanken? Hvad er der til højre, til venstre, foran, oppe og nedenfor?
- Fortæl højt om observationerne.
Efter noget tid vil man opdage, at tanken stadig er der, men opmærksomheden er ikke længere rettet imod den. Og formålet med metakognitiv terapi er netop, at det ikke er tankens egentlige indhold, der er vigtigt. I stedet er det den opmærksomhed, værdi og troværdighed ens tanker og følelser tillægges, der er væsentlig for behandlingen og vejen ud af ubehag.
For man kan lære at flytte fokus; at lade tankerne være og passere. Og jo mere man træner hjernen til at se igennem ens negative tanker, jo mere vil tankerne miste deres værdi, indtil man til sidst måske slet ikke registrerer, at de er der.
Det er dog vigtigt at have for øje, at der potentielt er tale om en længere læringsproces. Ændringer i tankemønstre sker ikke over night; det kræver øvelse og vedholdenhed, særligt hvis der er tale om sværere psykiske lidelser.
Kognitiv terapi vs. metakognitiv terapi
Både kognitiv og metakognitiv terapi er evidensbaserede terapiformer, der har stor dokumenteret effekt i behandlingen af psykiske lidelser som angst og depression. Men selvom begge behandlingstyper beskæftiger sig med kognitive processer, er der en fundamental forskel på de to former.
I kognitiv adfærdsterapi arbejder man aktivt med en omstrukturering af uhensigtsmæssige, negative tanker. Fokusset rettes mod tankernes indhold og mod den adfærd, man har som følge af irrationelle overbevisninger. Behandlingen tager udgangspunkt i samtaler, øvelser og eksponering med det formål at lære at tænke og handle anderledes, så ubehag mindskes, og livskvaliteten øges.
I modsætning hertil retter metakognitiv terapi fokus væk fra tankernes indhold. Tankernes natur er underordnet - i stedet er det den overdrevne opmærksomhed, som negative tanker og bekymringer tillægges, der er centrum for behandlingen. Det er selve copingen - tænkningen om tænkningen - der er vigtig, og behandlingen består i at indtage et perspektiv, hvorfra man observerer sine egne tankemønstre.
Metakognitiv terapi følger en række grundantagelser, der også er særdeles anvendelige ift. andre lidelser eller problemstillinger i hverdagen. Som uddannet coach kan man med fordel vælge at inddrage eller adoptere de metakognitive principper og metoder, når man møder klienter med generelle bekymringstendenser eller lignende.
