De fleste mennesker vil på et tidspunkt i sit liv opleve, at tilværelsen kan være hård og svær. Livet er en uforudsigelig størrelse, og langt hen ad vejen har ingen af os kontrol over, hvad det bringer. Men selvom livet er det, der danner rammerne for vores tilværelse, er det op til hver enkelt af os, hvad vi gør, og hvem vi er indenfor disse rammer.
Det eksistentielle handler om netop dét: om hvordan vi som mennesker har friheden til at vælge for os selv - men også om, hvordan vi har en forpligtelse over for os selv til at tage ansvar for egen tilværelse.
Det lyder måske en smule abstrakt, og eksistentialisme har da også et filosofisk islæt, der ikke nødvendigvis handler om at finde løsninger og svar, men i stedet om at nuancere vores selvforståelse, verdensopfattelse og generelle livsbillede.
Hvad vil det sige at være til?
Når man befinder sig i en eksistentiel krise, er man typisk ramt af en følelse af meningsløshed. Hvad er formålet med livet? Hvordan havnede jeg her? Hvad skal der blive af os? Af mig? Hvis jeg taget et valg, er det så det rigtige? Hvad har det af konsekvenser?
Måden, hvorpå man oplever sig selv, sine omgivelser og sin egen identitet, er centrum for eksistentialismen som filosofisk retning, og det er disse spørgsmål, der også bevæger sig ind i den psykologiske lære og danner rammerne for eksistentialistisk terapi.
Her har man fokus på eksistentielle spørgsmål og problemstillinger, der enten opstår som følge af livskriser, sorg eller andre hændelser, der får os til at sætte spørgsmålstegn ved os selv og vores plads i verden.
Terapirummet giver anledning til at tænke store tanker - og til at tænke dem højt - for herefter at reflektere og skabe indsigt i ens tanke- og handlemønstre, og blive fortrolig med en selv, med egne værdier og valg.
Eksistentiel terapi er således drevet af en nysgerrighed og en åbenhed, og ved netop at udforske ens selvopfattelse, erfaringer og relationer, vil man bevæge sig mod en større oplysning og en mere meningsfuld tilværelse.
Hvordan opfatter man sig selv - og hvorfor?
Alle mennesker er præget af forskellige sociale forhold og erfaringer, og eksistentiel terapi har da heller ikke til formål at negligere udefrakommende faktorer, der er med til at skabe vores liv og tilværelse.
Men når det er sagt, er terapien mere optaget af den indre verden. Hvilke antagelser har man om verden og en selv? Hvilke værdier navigerer man egentligt efter i sit daglige liv? Hvordan påvirker ens adfærd ens følelser - og vice versa?
Som menneske har vi mulighed for at forme os selv og vores personlighed gennem de valg vi tager. Det vil sige, at selvom livet ind imellem er hårdt og kaster os ud, hvor vi slet ikke kan bunde, så har vi altid et valg. Hvordan vi agerer, navigerer og reagerer i forskellige situationer, er op til os selv.
Har man et negativt tankemønster eller et uheldigt adfærdsmønster, så kan disse ændres. Men det kræver, at man er bevidst om, hvad man gør, og hvorfor man gør, som man gør.
Og for at nå denne bevidsthed kræver det, at man tør at konfrontere sig selv og vende blikket indad; at man tør stille spørgsmålstegn ved ens tilværelse, og at man har mod på at acceptere ens egne og livets vilkår og udfordringer.
Eksistentiel samtale og terapi
Når man opsøger en terapeut med speciale i eksistentiel terapi, er det ens personlige oplevelser og opfattelser, der er i fokus for behandlingen. I bund og grund er det en form for samtaleterapi, hvor man gennem dialog udforsker sine følelser, relationer, overbevisninger og værdier set i forhold til de udfordringer og erfaringer man har.
Terapeutens rolle er imidlertid at være neutral, men nysgerrig; at stille spørgsmål og ledsage klienten mod større selvindsigt. Står man overfor at skulle tage svære valg og beslutninger i sit liv, er det ligeledes terapeutens rolle at støtte en til at træffe et valg og tage ansvar for dette valg - uanset udfaldet og konsekvenserne heraf.
Som med alle andre terapiformer, er der tale om et fortroligt rum, hvor man mødes i øjenhøjde, som et helt menneske. Det, det vil sige for dig, at være til, er forløbets omdrejningspunkt, og målet er at finde hvile i egne værdier og retning i livet. At finde sig tilpas i tilværelsen, til trods for svære oplevelser, store følelser og uforudsete, ukontrollerbare hændelser.
Det er selvfølgelig altid en individuel proces, og de faktiske mål for eksistentiel terapi må fastsættes ud fra ens personlige ønsker og behov. Når det er sagt, bruges eksistentiel terapi typisk til:
- at øge ens selvbevidsthed og -forståelse;
- at ændre livsanskuelse, hvis man ønsker, samt finde nye perspektiver på egen tilværelse;
- at acceptere og forene sig med svære vilkår;
- at hjælpe mennesket med at blive tro mod sig selv;
- at hjælpe mennesket til at tage kontrol over eget liv;
- at hjælpe mennesket til at finde en større mening i livet.
Det er således i kombinationen af filosofiens store livsspørgsmål og de psykologiske mekanismer og dynamikker, man som menneske er underlagt, at terapiformen tager sit udspring - ligesom det er i kombinationen, at mulighederne for at leve meningsfuldt opstår.
For når vi aktivt konfronterer vores egen eksistens og holdninger til den, gør vi det muligt for os selv at blive klogere på vores værdier; på hvad der er vigtigt i netop ens eget liv, uanset hvad livet byder på.
Hvornår bruges eksistentiel terapi?
Som behandlingsmetode anvendes eksistentiel terapi typisk til folk med lavt selvværd, eller til at hjælpe mennesker, der føler sig fortabte, ængstelige, eller som tynges af negative følelser som skyld, skam eller fremmedgørelse.
Prognoserne for behandlingen er imidlertid gode, men det er langt hen ad vejen ens egen vilje og mod, der afgør, om terapien får en positiv effekt. Når det er sagt, er der et enormt udviklingspotentiale forbundet med eksistentiel terapi, da den netop har til formål at øge ens selvbevidsthed og hjælpe mennesket på vej til en mere rodfæstet tilværelse.
Som udgangspunkt er der dog ikke mange terapeuter, der går under den specifikke titel, eksistentiel terapeut. Til gengæld er eksistentialistiske spørgsmål en naturlig del af både samtaleterapi og psykoterapi, som begge er dialogbaserede behandlingsmetoder forankret i menneskelig indsigt og forståelse.
Ønsker du at hjælpe andre?
Som terapeut har man imidlertid også mulighed for at bevæge sig mod et mere dybdegående, eksistentialistisk udgangspunkt i sin behandling. Hvilken metodisk retning man vælger, er nemlig op til en selv.
De grundlæggende redskaber og ressourcer til at hjælpe mennesker i krise kan opnås på flere måder - som f.eks. gennem egen livserfaring kombineret med en grundig uddannelse i psykoterapi eller eller psykologi.
Det vigtige er, at man evner at lægge egne forudindtagelser og opfattelser af verden fra sig og møde klienten med en professionel objektivitet, således terapien er centreret om klientens eksistens og ikke ens egen.
Dette kræver træning og tilvænning, men når først man formår at påtage sig rollen efter hensigten, har man potentiale til at hjælpe ufatteligt mange mennesker med at finde fodfæste i livet igen.
Og dét er et meningsfuldt arbejde.
